Ingen spor af røvere

Pengetransporten fandst sted i denne pick up. Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Lørdag morgen er politiet stadig uden spor af de røvere, der fredag aften røvede en pengetransport nær Hadsund. Politiet har fået fire henvendelser i sagen.

En pengetransport fra det private vagtfirma 5 Security blev fredag aften klokken 17.50 udsat for et voldsomt væbnet røveri. 

Pengetransporten blev overhalet af en bil og tvunget ind i rabatten. En maskeret mand sprang ud af bilen og truede sig med en pistol til et endnu ukendt kontant beløb, men politiet har til Ritzau oplyst, at der er tale om et femcifret beløb.
Ekstrabladet.dk skrev fredag aften, at det det var omsætningen fra en forretning, som sælger fyrværkeri, og at der ifølge deres oplysninger er tale om et udbytte på 30.000 kroner.

Røveriet fandt sted nær Hadsund på Hadsundvejen mod Mariager.

Bilen var en mørk Mercedes E300-211 med skrå forlygter. Bilen havde ingen nummerplader.

- Vi har selvfølgelig haft betjente ude for at patruljere i området. Foreløbig har vi haft fire henvendelser, som vi selvfølgelig kigger på, men vi mangler stadig afgørende spor at gå efter, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set den mørke Mercedes. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord