Ingen stigning i anmeldelser til Skat

Skattecenter Aalborg har i 2007 ikke modtaget flere anmeldelser end tidligere. Omkring 200 anmeldelser er det blevet til i 2007 til Skattecenter Aalborg.

Anmeldelser og aktioner
Anmeldelserne har været meget forskellige, og nogle har ført til aktioner.

Dåseøl
I august måned fik Skat en anmeldelse, og Skat slog efterfølgende til mod en garage, hvorfra der blev solgt dåseøl mm.

- Vi modtager ikke flere anmeldelser end tidligere, men vi har konstateret, når vi har holdt en aktion, så kommer der lidt ovenpå det, siger fagchef Leif Thomsen fra Skattecenter Aalborg, til TV2/Nord.

Mange aktioner i 2007
Foruden aktionen mod salg af dåseøl fra en garage, har Skattecenter Aalborg det seneste halve år, afviklet aktioner i juni mod kiosker og pizzeriaer, i oktober mod byggepladser, i november mod biler på gule plader og endelig i december mod bordeller. Sidstnævnte aktion skete i samarbejde med politiet.

Dækningsområde
Skattecenter Aalborg dækker kommunerne Aalborg, Jammerbugt og Rebild.


Seneste nyt

fra Nordjylland