Ingen tarteletter til Prehn

Folketingsmedlem Rasmus Prehn skulle i dag have spist tarteletter med DSB maskotten Harry, men mødet er nu aflyst.

Det er den pludselige fyring af DSB-direktør Søren Eriksen der får den lilla maskot til at blive væk. 

Harry havde ellers tidligere på ugen meddelt, at han sammen med bl.a. DSBs underdirektør, regionsdirektør og en repræsentant for det kørende personale ville komme til Aalborg for at tale om togservice i Nordjylland. Samtalen skulle have foregået under indtagelse af Harrys livret, tarteletter.
 
- Jeg havde set frem til mødet og ikke mindst Harrys gode selskab. Fyringen kommer pludseligt og overraskende på mig, og jeg kan godt se, det ikke giver mening at gennemføre mødet, udtaler Rasmus Prehn, der ser frem til at spise tarteletter med Harry og hans venner en anden god gang.

Fyringen af Søren Eriksen betyder også, at det planlagte dialogtogt, hvor DSB's koncernledelse mandag skulle have været i Aalborg for at komme i dialog med borgerne, er udskudt et par måneder.


Seneste nyt

fra Nordjylland