Togtrafikken påvirket mellem Aalborg og Skørping efter personpåkørsel

Onsdag formiddag var togtrafikken indstillet mellem Aalborg og Skørping efter en personpåkørsel. Togene er begyndt at køre igen klokken 10.

Ved Ellidshøj blev en person påkørt af et tog klokken 8.29 onsdag morgen. Nordjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle mere om omstændighederne.

Togtrafikken har midlertidigt været indstillet mellem Aalborg og Skørping på grund af personpåkørslen. DSB oplyser på deres hjemmeside, at togene igen er begyndt at køre. 

Det første tog kører fra Skørping mod Aalborg klokken 10.34, og fra Aalborg kører det første tog sydpå klokken 10.46.

I løbet af formiddagen har der været indsat togbusser på strækningen, men de bliver kørt i garagen igen, når togtrafikken kører som normalt. Det forventes at ske omkring klokken 11. 

Du kan følge den aktuelle rejsesituation på DSB's hjemmeside.

Togbusserne kører fra disse pladser:

Skørping: Pladsen foran stationen

Støvring: Pladsen foran stationen

Svenstrup: Godthåbsvej ved NT's stoppested

Skalborg: Pladsen foran stationen, på nordsiden ved spor 2

Aalborg: Busterminalen, Perron 0

 

Artiklen opdateres...


Seneste nyt

fra Nordjylland