Ingen tung trafik gennem Bindslev

Der kommer formentligt ingen store lastbiler gennem den lille by i Hjørring Kommune i fremtiden.

Forslaget har været drøftet med politiet, som er positivt indstillet, oplyser DR Nordjylland.

Nørrebro, der løber gennem Bindslev, blev i 2001 renoveret og der blev lagt chaussesten på en del af vejen. Det har ført til klager fra beboerne om larm og rystelser.

Beboerne stiller sig tilfreds med at få den gamle asfalt tilbage, men forvaltningen mener, at det vil ødelægge helheden og vil i stedet mindske den tunge trafik og lave andre indgreb, der nedsætter farten.

Politikerne i udvalget for teknik og veje skal drøfte forslaget på sit næste møde.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord