Ingeniør-studerende vinder podieplads til Shell Eco-marathon

Ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet vandt en tredjeplads for deres brintdrevne bybil til Shell Eco-marathon i weekenden.

Team Aalborg Energy, der består af ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet dystede i weekenden i klassen for brintdrevne bybiler til Shell Eco-marathon i Rotterdam i Holland.

De kommende ingeniører opnåede en tredjeplads. Deres delvist 3D-printede bil klarede, hvad der omregnet svarer til 640 km/l.

- Vi er virkelig godt tilfredse med den måde, årets løb formede sig på. Ikke nok med, at vi nåede vores mål om at forbedre vores egen rekord med ti procent. Vi har også fået integreret de mange nye studerende på holdet på helt optimal vis, siger Christian Jeppesen, vejleder for holdet fra Aalborg Universitet.

Til Shell Eco-marathon i Europa dyster fremtidens ingeniører med en egenudviklet benzin-, diesel-, brint-, el-, solcelle-, gas- eller ætanolbil. Her er opgaven at køre længst muligt på det, der svarer til 1 kWh eller en liter benzin.

over 200 hold deltog i konkurrencen.


Seneste nyt

fra Nordjylland