Initiativtager: Der er fejl i tallene

02:20

Foto: Peter Mortensen

1 af 2

Initiativtager til gang- og cykelbroen mener ikke, at politikerne bruger de rigtige tal, når de taler om, at broen er blevet dyrere.

Det har skabt et politisk slagsmål i Aalborg Byråd, at det i dag er kommet frem, at den gang- og cykelbro, der skal kobles på jernbanebroen er blevet seks millioner kroner dyrere end først beregnet.

Men det er slet ikke så stor en stigning, der er tale om, mener initiativtager til broen, Jens Toft-Nielsen fra landinspektør- og ingeniørfirmaet Toft-Nielsen A/S, som er initiativtager til gang- og cykelbroen.

- Når Mariann Nørgaard siger, at vi engang har kunne lave broen for 18,5 millioner, så er det simpelthen ikke rigtigt. Byrådet bevilligede dengang 21 millioner kroner inklusiv rådgivning, siger Jens Toft-Nielsen til TV2/Nord.

Lige meget hvad, så mener Socialdemokraternes gruppeformand i Aalborg Byråd ikke, at stigningen er voldsom.

- Man kan jo sige, at det er lidt i forhold til et anlægsbudget på 600 millioner. Nu er det her jo en del af et budgetforlig, og det er en meget lille del af et budgetforlig, så mon ikke vi får det løst, siger Hans Henrik Henriksen (Soc. Dem.) til TV2/Nord.

Flere nyheder fra TV2 Nord