Interessen for sommerhuse boomer i påsken

Det går godt for salget af sommerhuse i Danmark, og i første kvartal i år blev der i alt handlet 1.873 af slagsen, hvilket er det højeste antal for perioden i dette årti.

Og at sommerhuse efterhånden er en eftertragtet vare, kan også aflæses i statistikken over tvangsauktioner.

Således endte blot 30 sommerhuse under hammeren i årets første tre måneder, hvilket er et markant fald i forhold til sidste år. I 2017, hvor der blev indført nye regler for belåning af sommerhuse i maj, kom 68 sommerhuse på tvangsauktion. Det viser tal fra Boligsiden.

- Det er gået forrygende på markedet for sommerhuse – ikke mindst siden man indførte nye og lempeligere låneregler i 2017. Dermed er det blevet nemmere at få afsat sit sommerhus, hvilket betyder, at mange af de sommerhuse, som tidligere var endt under hammeren, nu bliver solgt inden i en almindelig, fri handel, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

De nye låneregler er dog ikke hele forklaringen på, at antallet nu er faldet til under det halve. 

- Det er klart, at de nye regler har skubbet udviklingen i gang, men den høje beskæftigelse, stigende priser på markedet for både ejerlejligheder og huse, betyder, at danskernes friværdi vokser, og dermed er der flere, der kan opfylde drømmen om at blive sommerhusejer. Og det er gode nyheder – ikke mindst for ejere, der er truet af en tvangsauktion, siger Birgit Daetz.

Stigende priser

I 1997 kostede et sommerhus i gennemsnit 5.720 kr. pr. kvadratmeter på landsplan. I 2017 var kvadratmeterprisen steget til 14.271 kr. – en stigning på næsten 150 pct. Men tallene afslører samtidige regionale forskelle, og der er flere steder tale om et fald - blandt andet på Læsø. Dog viser tal fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 at priserne steg de med 1,6 procent. Det oplyser bolius.dk.

Sommerhuspriserne er steget i alle landsdele med undtagelse af Nordjylland og Fyn. Samlet er priserne steget i 25 kommuner og faldet i 16 i 2018.

Helsingør Kommune, hvor bl.a. Hornbæk ligger, har de næsthøjeste salgspriser på 33.278 kr. pr. kvadratmeter efterfulgt af Odder Kommune med 23.492 kr., Gribskov med 20.510 kr. og Fanø med 19.155 kr.

De billigste kommuner at købe sommerhus i var i samme kvartal Holbæk, hvor kvadratmeterprisen lå på 8.592 kr., Lolland med 8.719 kr., og Aalborg med 9.564 kr.

Udbuddet topper før helligdagene

Og det er netop nu i påsken, sommerhusplanerne kommer i spil. Kort sagt; det er højsæson på markedet for sommerhuse. Mange danskere bruger påsken på at dagdrømme om tilværelsen sommerhusejere. Det udnytter mæglerne hvert år til at opruste varesortimentet før helligdagene, viser tal fra Boligsiden.dk.

Det kan både aflæses på antallet af søgninger på Boligsiden.dk, men det afspejler sig også i udbuddet, der hvert år stiger markant på få dage op til påsken. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

- Mæglerne ved selvfølgelig godt, hvornår interessen er størst for sommerhuse, så hvis man overvejer at sælge sin fritidsbolig, så vil man mange gange blive rådet til at vente til påsken med at sætte boligen til salg, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.dk, og fortsætter:

- I påsken er der rigtig mange, der søger på sommerhuse på Boligsiden.dk, og vi kan se, at antallet af fremvisninger af sommerhuse stiger markant i påsken, og derfor sørger mæglerne hvert år for at have friske varer i vinduet i disse dage.

 

Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk

 

Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk
Kilde: bolius.dk

Seneste nyt

fra Nordjylland