Intet fundet i grusgraven (kl. 14.30)

Hverken politiets hunde eller de 11 mænd fra Beredskabsstyrelsen, har endnu fundet spor efter barneliget i grusgraven ved Klarup.

<b>Grusgraven</b>
I sagen om fundet af en del af et barnelig, i muldjord på en byggegrund i Storvorde, har politiet lige nu fokus på grusgraven hvor jorden kommer fra.

<b>Finkæmmes</b>
Grusgraven der ligger ved Klarup, bliver i øjeblikket finkæmmet, dels af politihunde og dels af 11 mand fra Beredskabsstyrelsen i Thisted.

<b>Hundene er stoppet</b>
På nuværende tidspunkt afsøger folkene fra Beredskabsstyrelsen stadig grusgraven, mens politiets hunde er stoppet for i dag.

<b>Fortsætter i morgen</b>
Både hundene og Beredskabsstyrelsen fortsætter arbejdet med at lede efter spor i grusgraven i morgen.

<b>Kun jord til Storvorde</b>
Familien fra Storvorde som købte jorden, er de eneste, der har modtaget jord fra den bunke i grusgraven. Det betyder, at politiet kan koncentrere sig om den del af grusgraven.

<b>Uforstyrret</b>
Lige netop den bunke jord i grusgraven, har ligget uforstyrret hen i et til to år.

Flere nyheder fra TV2 Nord