Intet spor af fisker efter 36 timer

Efter 36 timer har SOK stadig ikke set nogen spor af den 60-årige fisker, der forsvandt til søs. Foto: www.fiskeforum.dk

SOK -Søværnets Operative Kommando - oplyser, at der ikke er nogen spor efter den 60-årige fisker fra Hirtshals. Han har været savnet i 36 timer.

SOK har fortsat indstillet eftersøgningen. De har, indtil mørkets frembrud i aftes, søgt intensivt efter den erfarne fisker sammen med Nordjyllands Politi og redningsstationen i Hirtshals både til lands, vands og i luften.

-Vi har fortsat jævn kontakt med skibstrafikken i områder, som henvender sig til os, hvis de ser noget. Ellers leder vi ikke, men afventer i stedet nye oplysninger i sagen, oplyser SOK til TV2/Nord.

Der gik i går rygter om, at der var fundet vragdele i vandet fra båden. Det viste sig dog, at det ikke var dele fra den båd den 60-årige var sejlet ud i.

-Det er mærkeligt, at vi ikke har fundet noget som helst spor efter fiskeren og båden, oplyser SOK til TV2/Nord.

Eftersøgningen blev sat i gang tirsdag middag, da den 60-åriges bekendte efterlyste ham, fordi han ikke var kommet tilbage fra sin fisketur. Den 60-årige havde lånt en mindre fiskekutter af mærket HG 37 PUK af den bekendte, og han blev urolig, fordi han ikke havde leveret den tilbage.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord