Iphone-tyv på spil

En 29-årig mand fremstilles i løbet af søndag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, efter han er anholdt med fem stjålne Iphones på sig.

Politiet mener, den 29-årig mand har stjålet telefonerne natten til søndag i forbindelse med, at han har opholdt sig i Jomfru Ane Gade.

Manden stammer fra Rumænien, og han vil over for Nordjyllands Politi hverken be- eller afkræfte, at han har stjålet de kostbare telefoner fra gæster i nattelivet i Aalborg.

Politiet fremstiller ham i retten i dag og regner med, at han bliver fængslet.


Seneste nyt

fra Nordjylland