Isbryder ikke vinterklar

01:52

slæbebåd i stykker på Mariagerfjord Foto: Foto: Per Harder

1 af 2

Mariager Fjords slæbebåd og isbryder Jacob Peter ligger hjælpeløs til kaj i Hadsund med maskinskade - selv om det haster med at få den sejlklar før vinteren, kan dens ejere ikke blive enige om at få den repareret. [size=2] [/size]

De kommunale og private havne rundt om Mariager Fjord må satse på mildt vejr denne vinter. I hvert fald har de ikke sørget for, at isbryderen Jacob Peter er klar.

Isbryderen ligger lige nu i havn i Hadsund med maskinskade - et stempeltræk skal udskiftes, før den kan sejle igen.
 
Ejerne kan tilsyneladende ikke blive enige om, hvordan Mariager Fjord fremover skal holdes isfri. Den 50 år gamle isbryder trænger til en gennemgribende renovering til ca. 6 millioner kr..

- Her og nu koster det 300.000 kr. at reparere motoren nødtørftigt, og det skal nok lykkes, siger formanden for Fjordudvalget, borgmester H.C. Maarup.
 

Jacob Peter er ejet af de kommunale og private havne ved Mariager Fjord. Den største havn - AkzoNobels ved Mariager betaler hovedparten af regningen i Fjordudvalget.
Udsigten til en regning på 6 millioner kr. har fået saltgiganten til at tøve. Der regnes lige nu på, om det er billigere at leje en isbryder fra f.eks. Aalborg, hvis det bliver nødvendigt.
 
Jacob Peter er 50 år gammel og har de seneste to isvintre holdt Mariager Fjord sejlbar, men nu er den, ifølge mandskabet ombord, ved at være slidt op.
Uanset om Fjordudvalget vælger at skrotte Jacob Peter, renovere den, eller købe en ny isbryder er situationen ifølge skippere Ole Leth uholdbar:

-  Lige nu giver det ingen problemer, men jeg vil meget nødig stå med en isbryder uden motor, hvis vinteren for alvor sætter ind.
 

Fjordudvalget mødes i næste uge for at afgøre Jacob Peters fremtid.
 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord