Ishockey: Frederikshavn led nederlag i tæt kamp

Frederikshavn havde den bedste skudstatistik. Men var det Esbjerg, der vandt med en føring, der blev sikret i overtiden.

Frederikshavn White Hawks måtte onsdag aften tage hjem fra Esbjerg med et nederlag. Kampen mod Esbjerg endte 4-3, men var en tæt affære med føringer til begge hold under kampen.  

White Hawks førte ellers skudstatistikken efter første periode med 15-8, men det var Esbjerg, der kom ud af perioden med et enkelt mål. Esben Nielsen scorede Esbjergensernes første mål efter fire minutter.

Der gik kun 39 sekunder af anden periode før White Hawks udlignede med Colin Vocks scoring. Men Esbjerg fik tiltusket sig endnu et mål i anden periode, da Aaron Lee sendte pucken i målet. Dog fik frederikshavnerne sikret sig en udligning inden anden periode sluttede. Steffen Klarskov sørgede for, at White Hawks kunne gå til pause med 2-2.

Fire minutter inde i tredje periode scorede Mathias Bau frederikshavnernes tredje mål. Kort efter målet måtte han dog ud på bænken efter en udvisning. Dog lykkedes det dog at White Hawks at forsvare føringen 3-2 i undertal. Men det gik galt, da Mario Lamorurex udlignede til 3-3 53 minutter inde i kampen. 

I den forlængede spille tid var det igen Lamoureux, der sikrede Esbjergenserne sejren. Frederikshavnerne vandt dog skudstatistikken 30-25, men det var altså hjemmeholdet, der kunne få to point i Metalligaen. 

Det er Frederikshavn White Hawks 22. kamp i denne sæson og i alt har høgene 47 point. De ligger lige nu på en delt førsteplads med SønderjyskE, der dog kun har spillet 21 kampe. 

Der var 1465 tilskuere på plads i Esbjerg Energy arena. 


Seneste nyt

fra Nordjylland