Ishockeyhelte hjemme i Aalborg igen

Klokken 15.35 mandag eftermiddag landede SAS-flyet fra København, ombord var en flok trætte spillere fra AaB Ishockey.

Som det første danske ishockeyhold nogensinde er AaB klar til finalen i Continental Cup. Det skete efter en pragtpræstation af Peter Hirsch. Han snuppede hele tre straffeslag i kampen mod værterne fra Grenoble.

Til januar skal holdet i finalen møde mesterholdene fra Rusland, Kasakhstan og Letland og sportsdirektør Ole Nielsen tror på holdets chancer.

- Vi har ikke rigtig nogen chance mod det russiske meterhold AK Bars Kazan, der sagtens kunne spille i NHL. Men chancen er der mod Kazzinc Torpedo og HK Riga, siger han til TV2/NORD.

Allerede i morgen skal spillerne på isen igen, når holdet på hjemmebane tager møder Esbjerg.

Flere nyheder fra TV2 Nord