Iskold nat i Nordjylland

Det har været koldt i nat. I Aabybro sagde temperaturen minus 15 torsdag morgen. Foto: Lars Lyngdahl

Det har været en kold nat, hvor termometeret mange steder har vist tocifrede kuldegrader.

Temperaturen har vist tocifrede minusgrader mange steder i nat.

Ifølge TV2 Vejret skyldes de mange minusgrader, at det er klart vejr, at der er sne på jorden og rolige vindforhold. Kombineret med en iskold, tør polarluft over Danmark har det mange steder betydet meget koldt vejr.

Koldest har det været i store dele af Jylland - især i Midt og Nordjylland.

De kommende dage og nætter fortsætter det iskolde vintervejr. Ifølge TV2 Vejret kan temperaturen natten til fredag falde til omkring -15 grader.

På TV2/Nords Facebookside er der forskellige meldinger om temperaturerne rundt omkring i Nordjylland. I Tversted har en bruger målt minus 15,7 grader, der er målt minus 15,2 i Kongerslev, minus 13 i Hjørring og i Frederikshavn og minus 16 i Vrå.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord