Istapperne falder

[b]Tøvejret har meldt sin ankomst i det nordjyske, og med op til 5 graders varme, er der fare for at de massive mængder sne på tagene og alle istapperne falder ned på gågadens gæster. [/b]

De ser smukke ud, men de er langt fra harmløse. En istap kan veje op til 10 kilo og hvis den river sig løs fra 4. sal, kan den falde med en hastighed på over 50 kilometer i timen. 

Detailhandlen organisationen, Aalborg City, opfordrer nu deres medlemsbutikker, til at handle, så nedfalden sne og is ikke rammer forbipasserende.

- Vi synes jo, det er vores opgave, at informere vores detailhandlere om, at når det nu blev tøvejr, så skal man være opmærksom på at sne og is kan løsne sig fra tagene, siger direktør for Aalborg City, Flemming Thingbak, og fortsætter;

- Vi har jo set i 2009 at tingene kan gå forfærdelig galt, så det ville vi meget kede af, så derfor tager vi problemet i opløbet.

Det er blandt andet sidste års markise-sag fra Hjørring, der får foreningen til at handle, før det er for sent. Her kom 3 personer alvorligt til skade, da en sne-tynget markise styrtede sammen over dem.


Seneste nyt

fra Nordjylland