IT-branchen er vilde med autister

04:51

Unge med autisme - særligt de unge, der ligger dér på autismespektret, hvor man tidligere betegnede det som Aspergers - har særdeles veludviklede it-færdigheder. De er derfor blevet en eftertragtet vare på arbejdsmarkedet. For selvom deres diagnoser stiller store krav til arbejdsgiveren, er gevinsten ved autismehjernes grundighed, dedikation og øje for detaljen så stor, at it-virksomhederne kæmper om de nyuddannede - der omvendt står med rigtige gode jobkort på hånden.

Der er rigtig gode jobmuligheder for unge autister med IT-interesse. 80 procent af eleverne fra AspIT kommer i fast arbejde efter deres uddannelse.

Unge med autisme - særligt de unge, der ligger dér på autismespektret, hvor man tidligere betegnede det som Aspergers - har særdeles veludviklede it-færdigheder. De er derfor blevet en eftertragtet vare på arbejdsmarkedet.

For selvom deres diagnoser stiller store krav til arbejdsgiveren, er gevinsten ved autismehjernes grundighed, dedikation og øje for detaljen så stor, at it-virksomhederne kæmper om de nyuddannede - der omvendt står med rigtige gode jobkort på hånden. 

Han er den her perfekte medarbejder! Også i forhold til de andre udviklere, vi har siddende, så er Simon hurtig. Og han er dygtig.

Vibeke Gejsenørn, teamleder, Dataproces

Simon Lejel er i virksomhedspraktik hos Nibe-firmaet Dataproces. Her arbejder han med, hvad virksomheden beskriver som lange, tunge, komplekse arbejdsopgaver.

- Jeg synes jo, det er fedt, jeg synes, det er spændende. Det er altid dejligt, at man kan sidde og lave et eller andet, og så er der noget, der går galt, og så skal man lave det forfra, siger Simon Lejel.

På trods af genstarterne, klarer han sig alligevel bedre end gennemsnittet.

- Han er den her perfekte medarbejder! Også i forhold til de andre udviklere, vi har siddende, så er Simon hurtig. Og han er dygtig, siger teamleder hos Dataproces Vibeke Gejsenørn.

Læs også COWI: Autisme-unge med IT-uddannelse skaber værdi for virksomheder

Skræddersyet hjerne til særlige job

På skolen AspIT i Aalborg, uddanner man unge med diagnosen autisme til et job i it-branchen – her i blandt Simon. 

- Deres hjerne er helt speciel. Det er et helt andet styresystem i forhold til mange af os andre, så de er skræddersyet til mange af de stillinger, der bliver efterspurgt, siger afdelingsleder Linda Helene Thrysøe.

En ny Cowi-rapport viser, at 80 procent af eleverne fra AspIT kommer i fast arbejde efter uddannelse, hvor virksomhederne skal sørge for stram struktur og langsigtet planlægning for de autismediagnosticerede medarbejdere.

Selvom Simon Lejel stadig ikke har skrevet under på ansættelseskontrakten, kalder han det overvejende sandsynligt, at han fortsætter hos DataProcess.

Flere nyheder fra TV2 Nord