IT-problemer i Frederikshavn

Et stigende antal indbyggere i Frederikshavn Kommune har i disse dage problemer med at indberette sidste års forbrug af el, vand og varme via Forsyningens hjemmeside.

Det oplyser kanalfrederikshavn.dk, som også kan fortælle, at det tilsyneladende er serveren hos KMD, Frederikshavn Forsynings IT-leverandør, der periodevis ikke kan klare presset. 

- Det betyder, at vi har flere, som ringer til os og indberetter deres årsforbrug, men det er klart utilfredsstillende. Tingene skal selvfølgelig bare fungere, og det har vi også understreget over for KMD, udtaler funktionsleder Morten Trampedach fra Frederikshavn Forsynings kundeservice til kanalfrederikshavn.dk

Problemerne betyder, at Frederikshavn Forsyning venter med at udskrive rykkerkort til de forbrugere, som ikke har indberettet deres årsforbrug til tilden. Normalt ville det ske på torsdag, men rykkerkortene udskrives først på mandag.

Flere nyheder fra TV2 Nord