Jacob Krüger stopper som sportschef i Vendsyssel FF

Jacob Krüger søger nu nye udfordringer. Foto: TV2 Nord

Efter syv år som sportschef er det slut. Jacob Krüger har sagt sin stilling op.

I går missede de muligheden for at rykke op i Alka Superligaen, og i dag har sportschef Jacob Krüger indgivet sin opsigelse. Det skriver Vendsyssel FF i en pressemeddelelse.

- Jeg føler, at tiden er kommet til at prøve mig af i et andet job. Jeg vil altid se tilbage på en utrolig spændende tid i Vendsyssel FF, hvor jeg har været med til at bringe dem fra bunden af 2. division til toppen af 1. division, siger Jacob Krüger.

Han understreger, at opsigelsen intet har at gøre med Vendsyssel FF's nye ejerkreds. Han mener, at det var nødvendigt, at klubben fik tilført kapital ved årsskiftet.

- Det er selvfølgelig altid med vemod at sige farvel efter så mange år, men jeg glæder mig til at følge Vendsyssel FF fra sidelinjen, siger han.

Læs også Krügers afløser fundet: Tidligere landsholdsmålmand direktør for Vendsyssel FF

Bestyrelsesformand Jacob Andersen er ærgerlig over Krügers exit.

- Det er naturligvis med stor beklagelse, at jeg har modtaget Jacob Krügers opsigelse, men jeg har også respekt for, at han gerne vil videre i sin karriere og prøve sig af i et nyt job, efter mange år i Vendsyssel FF, siger Jacob Andersen.

Jacob Krüger blev ansat i 2010.

I går var Mogens Jørgensen på Hjørring Stadion og dækkede kampen mellem AC Horsens og Vendsyssel FF. Her talte Jacob Krüger om fremtiden i Vendsyssel FF - dog uden at komme ind på sin egen afgang. Se indslaget her:

09:10

Vendsyssel tabte slaget om oprykning til superligaen

Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord