Jagt på chikanefolk skal fortsætte

Nordjyllands Politi har fået ordre til at fortsætte jagten på den eller de gerningsmænd, som chikanerede et lesbisk ægtepar fra Mariager.

Det fremgår af et tweet, som Statsadvokaten i Viborg netop har udsendt.

I juni 2015 opgav politiet at finde frem til beviser, der kunne fælde en sigtet i sagen. Den sigtede indgav herefter en anmeldelse mod parret for falsk anklage.

Nordjyllands Politi får hermed ordre om at fortsætte efterforskningen, der omhandler masser af tilfælde af chikane på alle tider af døgnet.

Parret fik for eksempel ubehagelige opkald på alle tider af døgnet. Sagen blev landskendt, og omkring 300 mennesker fra hele landet deltog i en sympatidemonstration i november 2014.

Men i sommeren 2015 besluttede Nordjyllands Politi at frafalde sigtelsen mod en lokal mand. Politiet mente, at det ikke var muligt at føre bevis for, at manden er skyldig.

Dette skridt udløste et modtræk fra mandens forsvarer. Advokat Kåre Pihlmann anmeldte parret for falsk anmeldelse.

Parret flyttede kort efter fra byen for at slippe for hetzen. Nu bliver sagen genoptaget.


Seneste nyt

fra Nordjylland