Jammerbugt er plaget af hærværk på de offentlige toiletter

For sjette gang på kort tid har offentlige toiletbygninger i Jammerbugt Kommune været udsat for hærværk

En offentlig toiletbygning på Kollerup Strandvej ved Kollerup har været udsat for hærværk - og det er ikke første gang, at det sker i Jammerbugt Kommune.

- Det er sjette gang inden for kort tid, at det sker i Jammerbugt. Det er simpelthen toilettet, der er helt smadret, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Jan Stagsted.

Fordi der har været så mange tilfælde undersøger politiet nu sagen nærmere, og vil gerne høre fra vidner, hvis der er nogen, der har set eller hørt noget.


Seneste nyt

fra Nordjylland