Jan Ø. besejret af Peter Gade

Den nordjyske badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen blev i dag besejret af sin landsmand Peter Gade i Super Serie-finalen i Taiwan.  

Gade vandt kampen med 21-11, 18-21, 21-16. Det var hans tredje sejr på stribe over Jan Ø. Jørgensen.

I første sæt var der kun spænding om tingene frem til stillingen 6-6, hvorefter Peter Gade tog ni point på stribe og dermed reelt lukkede sættet.

Jan Ø. Jørgensen holdt bedre ved i andet sæt, som bølgede frem og tilbage med skiftende føringer på et enkelt point, inden Jan Ø. Jørgensen formåede at sætte trumf på mod slutningen og vinde
21-18.

Gade tog styringen fra starten af tredje sæt, hvor han blandt andet førte 10-5 og 12-8, inden Jan Ø. Jørgensen fik udlignet ved 12-12. Jan Ø. Jørgensen kunne dog kun holde ved nogle få point endnu, inden Peter Gade afgjorde kampen ved at gå fra 15-15 til 21-16.

Har du et godt tip?