Jan Ø. suverænt i Super Series-semifinale

Foto: Stringer, AFP

Tyske Marc Zwiebler måtte efter sammenstødet med den danske naturkraft Jan Ø. Jørgensen vinke farvel til sin semifinaleplads.

Der var ikke meget slinger i valsen over Jan Ø. Jørgensens præstation ved Super Series-finalerne i Dubai natten til torsdag. I bare to sæt eksperede han sin tyske modstander Marc Zwiebler ud af turneringen med cifrene 21-18, 21-10.

Med en hurtig føring på 4-0 i første sæt fik Jan Ø. Jørgensen ro til at afvise alle forsøg på at komme tættere på fra Marc Zwieblers side. Og end ikke en afbrydelse i spillet, for at Zwiebler kunne blive tilset af en læge, forstyrrede nordjyden.

Og forskellen på de to spillere blev kun større i andet sæt. Her dundrede Jan Ø. Jørgensen derudad, mens tyskeren blev efterladt på perronen og måtte se sig slået med hele 21-10.

Dermed har Jan Ø. Jørgensen kvalificeret sig til turneringens semifinale.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord