Jelved i Mårup Kirke

 Jelved i Mårup Kirke

Et døgn efter at være trådt tilbage som politisk leder for de radikale mødte Marianne Jelved nordjyske partifæller.

Det var en afslappet, men også lettere vemodig Marianne Jelved, der i silende regn lørdag mødte nordjyske partifæller ved et sommerstævne. På grund af vejret rykkede mødet indendøre - i den nedstyrtningstruede Mårup kirke på den jyske vestkyst.

- Det har været utroligt vemodigt at sige farvel til det politiske lederskab, sagde Marianne Jelved til TV2/Nord - men understrgede, at hun stadig er fuldgyldig spiller på det radikale hold.

Hun fortsætter som kandidat for de radikale i Hjørring-kredsen, også i en ny valgperiode - og hun er parat til at kaste sig over de nye opgaver, hun nu får mere tid til som menigt folketingsmedlem. Bl.a. ser hun frem til et møde i nær fremtid med LandboNord om bl.a. generationsskifteproblemerne i landbruget.

På mødet i Mårup kirke gav de nordjyske partifæller Marianne Jelved to flasker vin: En som tak for næsten 20 års arbejde som radikal leder - og en som tak for, at hun fortsætter som kandidat i Hjørring-kredsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland