Jes Donneborg forlader Arcon Solvarme

Direktør Jes Donneborg fratrådte mandag stillingen som direktør for Arcon Solvarme. Han er blevet nævnt i forbindelse med en bedragerisag om omgåelse af konkurreceklausul.

Bedragerisag mod VKR
DR og Berlingske Tidende har optrevlet en sag i VKR-Holding, hvor firmaet angiveligt skulle have omgået en konkurrenceklausul. Direktørerne i VKR-Holding har stået for skud, og især Jes Donneborg.

Undersøgelse frikender
VKR-Holding som ejer Arcon Solvarme, iværksatte efterfølgende en ekstern og uvildig undersøgelse. Denne undersøgelse frikender VKR-Holding.

- Der er ikke grundlag for at hævde, at nogen i VKR Gruppen har gjort sig skyldig i strafbare handlinger.

Noget kritik rammer dog Jes Donneborg. Undersøgelsen slår fast, at:
- Jes Donneborg har handlet, som om konkurrenceklausulen blev overtrådt og dermed forsøgt at medvirke til at omgå denne.

Fratræder Arcon Solvarme
Jes Donneborg har efterfølgende ønsket at fratræde som direktør.
Han tiltrådte som direktør for Skørping virksomheden Arcon Solvarme pr. 1. September 2008.
Niels Peter Freiesleben overtager direktørposten.


Seneste nyt

fra Nordjylland