Jimmy får anførerbindet i Vejle

Jimmy Nielsen er ny anfører for Vejle. Den tidligere AaB-målmand afløser Bora Zivkovic.

Jimmy Nielsen var anfører for AaB's SAS-liga-hold i fire år, før han forlod klubben i sommerpausen i 2007 - og nu skal han atter trække anførerbindet på armen. Han er nemlig blevet kaptajn for Vejles SAS-liga-oprykkere.

- Jeg er meget stolt. Det er en stor tillidserklæring fra trænerne, og det er en ære at blive anfører. Det betyder dog ikke, at jeg laver om på mig selv. Jeg vil stadigvæk være Jimmy Nielsen, udtaler målmanden til klubbens hjemmeside.

Jimmy Nielsen løber på banen med anførerbindet for første gang, når Vejle i første spillerundes sidste kamp gæster OB.


Seneste nyt

fra Nordjylland