Jimmy Nielsen kan frit skifte

Den tidligere AaB-målmand, har af sin nuværende klub Leicester, fået lov til at finde en ny klub. Tilbuddet gælder frem til d. 1. februar.

Ingen plads til Jimmy Nielsen
Jimmy Nielsen har kontrakt med leicester, der spiller i den engelske 1. division. Han tiltrådte sidste år, men har endnu ikke kunnet spille sig til en plads på holdet.

Find anden klub
Det har klubben nu taget konsekvensen af, og givet ham mulighed for at finde en anden klub, uden at der skal betales transfersum.

- Det er en stor hjælp for mig, at det ikke skal koste en ny klub en krone, at jeg skifter til den, udover det jeg skal have i løn, så jeg er da glad for den udvikling, siger Jimmy Nielsen til TV 2 Sporten.

Kommer hjem til Danmark
Jimmy Nielsen tager tilbage til Danmark, og håber på en klub tæt på hjemmet, som sin nye arbejdsgiver.

- Det er nok en skandinavisk klub jeg skal satse på at komme til at spille for, og det kunne sagtens være en dansk SAS Liga-klub, men sikkert ikke AaB, da den jo ikke står og mangler en målmand lige nu.

Han har stadig et år tilbage af sin kontrakt med Leicester.


Seneste nyt

fra Nordjylland