Jimmy Nielsen tæt på mesterskab

Den tidligere AaB-målmand, Jimmy Nielsen, er tæt på finalen om det amerikanske mesterskab.

Sporting Kansas City, Jimmy Nielsens klub, der spiller i den amerikanske fodbold liga, er tæt på at have sikret sig en plads finalen om det amerikanske mesterskab.

Sporting Kansas City besejrede torsdag aften de forsvarende mestre fra Colorado Rapids med 2-0 og dermed 4-0 samlet. Det betyder, at danskeren og holdkammeraterne nu er i finalen i Eastern Conference, som svarer til semifinalen i hele turneringen.  I en eventuel finale kan modstanderen blive David Beckham og Los Angeles Galaxy, som er i Western Conference-finalen, det skriver Ritzau.

Jimmy Nielsen spillede 12 sæsoner for AaB, før han efter sæsonen 2006/2007 skiftede klub. Målmanden nåede i alt 398 kampe for AaB.
  


Seneste nyt

fra Nordjylland