Job i sigte til ledige, nordjyske metalarbejdere

[size=2]60 ledige metalarbejdere i Nordjylland har nu mulighed for at få arbejde - i Norge. [/size]

Et firma i den norske olie-industri har så stort behov for arbejdskraft, at det nu vender blikket mod Nordjylland. Det fortæller DR P4 Nordjylland.

- Vi er jo i en branche, hvor vi bliver nødt til at gribe de initiativer, der kan sætte noget i gang, siger Poul Jensen, kasserer i Metal Himmerland.

I samarbejde med jobcenteret har de opslået 60 stillinger på norske boreplatforme - både på land og til havs.Og de falder på et tørt sted. For godt tre år siden havde Metal Himmerland tre ledige medlemmer. Nu svinger tallet mellem 130 og 160.

- Der er bare ikke noget arbejde til dem. Så deres mulighed, hvis de vil arbejde inden for metalbranchen, det er det her.
Ellers skal de omskoles og så skal de til at lave alt muligt andet, siger Poul Jensen.

Jobbene henvender sig især til folk med en smede- eller vvs uddannelse og til rørlæggere og rørtrådssvejsere.

- Der er en masse gode folk, som ikke har noget at lave. Og så kan sådan nogle programmer hjælpe dem tilbage og få et arbejde i et tidsrum, hvor der ikke er noget arbejde i Danmark, siger Poul Jensen.

Mandag den 16. januar holder Jobcenter Mariagerfjord informationsmøde om jobbene for borgere i Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommune.

Du kan læse mere på http://metal-himmerland.dk/


Seneste nyt

fra Nordjylland