Jobansøgere farer til SKAT i Thisted

SKAT i Thisted melder om stormløb på de 40 netop opslåede stillinger.

SKAT slog den 27. januar 40 stillinger op til Skattecenteret i Thisted. De har haft et regulært stormløb i interesserede ansøgere til stillingerne, det skriver Limfjord Update.

349 personer har søgt stillingerne i håb om at kalde SKAT i Thisted for deres nye arbejdsplads. Flere kritikere har påstået, at det ville være svært at finde kvalificeret arbejdskraft i udkantskommunerne. Den teori ser ikke ud til at holde stik. 

De opslåede stillinger kræver en vis uddannelse inden for revision eller bankverdenen. SKAT i Thisted oplyser, at der umiddelbart er masser af kvalificerede kandidater at vælge mellem. Så i modsætning til hvad kritikere tror, så ser det ikke ud til at være et problem at finde kvalificeret arbejdskraft i Thisted. 

Der er jobsamtaler i marts, og det forventes at SKAT i Thisted kan byde sine nye medarbejdere velkommen til første maj. 


Seneste nyt

fra Nordjylland