Jobmesse gav jobs

02:08

Edgaras Zizys har haft adskillige vikarjobs i Danmark. Jobbet på Krone Vinduer er hans første faststilling efter 5 1/2 i Danmark. Foto: Christian Henriksen

Ali Noradin fik fastansættelse på Krone Vinduer efter jobmessen i Hjørring. Foto: Christian Henriksen

1 af 3

To timers jobdating i Hjørring hvor jobssøgende kunne møde virksomhederne var en succes. 32 jobsøgende fik job efter jobmessen. Krone Vinduer i Harken er en af de virksomheder, som valgte at fastansatte i stedet for at bruge vikarer.

Ali Noradin er en af de tre, som har fået fast job på Krone Vinduer i Harken efter jobmessen.

- Jeg er megaglad for at arbejde her. Det betyder et nyt liv for mig, siger Ali Noradin. 

Jobbet på Krone Vinduer er Ali Noradins første faste stilling. Det samme gør sig gældende for Edgarea Zizys, som efter 5 1/2 år i Danmark med forskellige vikarjobs fik fastansættelse på Krone Vinduer efter jobmessen.

- Jeg er glad for mit arbejde. Det er dejligt med en fast stilling, siger Edgaras Zizys. 

På jobmessen fik de begge mulighed for at præsentere dem selv personligt over for arbejdsgiverne i stedet for at sende et CV. 

- Jeg synes, det er en god ide, så man kan møde dem ansigt til ansigt, siger Ali Noradin.

Det var første gang, at Krone Vinduer var med på jobmessen, og produktionsleder Bjarne Jensen fra Krone Vinduer valgte at ansatte tre mand i stedet for at bruge vikarer til stillingerne.

- Vi fik mange gode ansøgninger med hjem. Vi valgte tre mand, og jeg har senere forsøgt at ansætte flere af dem, som vi fik ansøgninger fra, men de havde fundet arbejde andre steder, fortæller Bjarne Jensen. 

Jobmessen i Hjørring betød, at der blev skabt et match mellem 32 jobsøgende og forskellige virksomheder. Det er ikke bare en win win for de jobsøgende og virksomhederne - men også for kommunen. 

- Det betyder meget for kommunens økonomi hver gang en borger bliver flyttet fra passiv forsørgelse til at være selvforsøgende. Det betyder meget i et regnskab, som er presset, og så giver det også det, at borgeren kommer i gang og i beskæftigelse, og det er godt for borgeren, siger formand for Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune, Thomas Klimek (Socialdemokratiet).

Hjørring Kommune gentager jobmessen til foråret, og Bjarne Jensen og Krone Vinduer er med igen på udkig efter medarbejdere som Ali og Edgaras.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord