Jobsikre uddannelser mest populære

01:59

Foto: Torben Hedemose

1 af 2

Både Aalborg Universitet og UCN, University College Nordjylland, melder om flere ansøgninger end sidste år. Til gengæld er det tydeligt, at fag med dårlige jobmuligheder bliver valgt fra.

På Aalborg Universitet er bunken med ansøgninger vokset med næsten 500 siden sidste år.

Rektor, Per Michael Johansen, glæder sig, men der var også 100 færre ansøgninger til de humanistiske fag - især indenfor kommunikation

- Der har været mange kommunikationsuddannede de senere år, og jobsituationen ser ikke for lys ud på det område. Generelt har der i år på alle landets universiteter været større søgning til de uddannelser, der har sikre job. Og det er jo fornuftigt nok, siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet.

De færre ansøgninger får ifølge rektoren ikke økonomisk betydning for AAU, da ansøgningerne er spredt på mange forskellige fakulteter.

På UCN, University College Nordjylland, oplever man en markant fremgang fra 9000 ansøgninger til 10.000.

Også læreruddannelsen har flere ansøgninger. Efter balladen om lærernes arbejdsforhold faldt antallet af læreransøgninger sidste år. Nu er uddannelsen igen attraktiv. Hele 14 procent flere end sidste år har søgt ind på faget.

- Det er glædeligt for os og for folkeskolen, siger Lene Augusta Jørgensen, rektor på UCN, University College Nordjylland.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord