Jomfru Ane Gade-model skal gøres landsdækkende

Justitsminister Brian Mikkelsen (Kons.) vil arbejde for, at Danmark får flere overvågningskameraer, efter han her til formiddag besøgte Jomfru Ane Gade.

I et halvt års tid har Aalborgs forlystelses gade, Jomfru Ane Gade, været spækket med overvågningskameraer.

Her til formiddag besøgte justitsminister Brian Mikkelsen gaden for at se, hvordan systemet fungerer. Han er overbevist om, at det er vejen frem:

- Min konklusion er helt klart, at vi skal have nogle flere kameraer her i Danmark. Jeg tror, at det vil give øget tryghed for borgerne, mere sikkerhed og politiet nogle bedre opklaringsmetoder, så jeg vil gerne have det her forsøg overført til så mange dele af landet som muligt, fortalte Brian Mikkelsen TV2/Nord, mens han stod overvåget af Gadens kameraer.

I øjeblikket arbejder han på et lovforslag, som skal tillade flere kameraer i det offentlige rum.

Flere nyheder fra TV2 Nord