Jublede for tidligt og tabte

Team Concordia Vesthimmerlands Nikola Astrup jublede over sejren i 1. runde af Post Cuppen, men blev snydt for sejren. Der var nemlig endnu en omgang tilbage.

Mens Nikola Astrup jublede kørte feltet videre og ud på endnu en omgang i 1. runde af Post Cuppen i Køge, og i 2. omgang var der ingen jubel hos Team Concordia Vesthimmerland. Her vandt Angelo Furlan spurten.

Danmarks Cykel Union gik efter løbet i tænkeboks over udfaldet, og i følge tv2.dk, så besluttede DCU at kåre to vindere.

Det var ikke kun spørgsmålet om sejren, som gav problemer. Efter 70 kilometer måtte løbet neutraliseres, da et udbrud var kørt forkert. Det betød, at løbet blev afkortet med 27 kilometer.


Seneste nyt

fra Nordjylland