Det er første søndag i advent og det betyder julemarked på Sæbygaard.
Sneen får Sæbygaard til at ligne noget fra børnenes julekalender, men sneen er dog mere et problem end en gave for arrangørerne.
- Der er en god julestemning, men desværre er det lidt nedadgående med besøgstallet i år på grund af vejret, siger koordinator Per Jantzen, "Gammel Jul på Sæbygaard" til TV2/NORD.
Sidste år gav julemarkedet et pænt overskud til humanitært arbejde i Sæby og omegn. I år er arrangørerne glade hvis det bare løber rundt.
- Der bliver jo så lidt smalhals med det humanitære arbejde her i området, og lidt mindre til at holde arrangementer for her på Sæbygaard, men vi kan jo ikke styre vejret, siger koordinator Per Jantzen, "Gammel Jul på Sæbygaard" til TV2/NORD.