Julemarked på Aalborg Produktionsskole: Overskuddet går til et godt formål

Julemarkederne er for alvor kommet i gang. På Aalborg Produktionsskole går overskuddet igen i år til et godt formål.

Selveste julemanden åbnede produktionsskolens julemarked, hvor eleverne solgte hjemmelavede kreationer for at støtte et godt formål.

- Det betyder meget for mig, at jeg ved at jeg har været med til at støtte en god sag, og at jeg har gjort en god gerning, siger Amanda Rønfeldt, elev på Aalborg Produktionsskole.

Eleverne havde nomineret fire tiltag til at modtage overskuddet, og gæsterne på markedet skulle stemme om, hvilket tiltag, de synes, skulle have en ekstra julegave.

- Overskuddet skal gå til nogle, som vi kan hjælpe for at lære vores elever, at vi hjælper andre. Det handler om hele ånden omkring jul, om at vi hjælper hinanden, siger Annie Ogdal, der er underviser på Aalborg Produktionsskole.

Det blev Mødrehjælpens Julehjælp, som kan se frem til at få overskuddet. 


Seneste nyt

fra Nordjylland