Jury har talt: Ti fantastiske fællesskaber nomineret

00:47

10 nordjyske bud på fællesskaber går videre til den regionale finale

Den nordjyske jury består af Lynge Jakobsen, Peter Møller Madsen og Mikael Justesen.

1 af 2

Det er ti meget forskellige fællesskaber, der nu kan glæde sig over at være med i opløbet om at blive årets mest fantastiske fællesskab.

Det var en svær opgave - og en stor bunke, der blev taget hul på, da TV2 Nords jury i dag skulle læse sig igennem de mange ansøgninger fra foreninger og fællesskaber fra Nordjylland.

Mangfoldigheden er vigtig for juryen, for konkurrencen FANTASTISKE FÆLLESSKABER er TV2 regionernes, Tuborgfondets og Lokale- og Anlægsfondens hyldest til alt det, vi har og løfter sammen - og det er ikke så lidt vi mødes om derude.

For det nordlige Jylland vrimler med unikke fællesskaber. Følgende fællesskaber er nu nomineret i TV2 Nords sendeområde:

De 10 finalister: 

  • Lørslev Cafe og Kulturhus
  • Fitnessbanden, Sæby
  • Runners DK
  • Madfællesskabet GUF
  • Nordjysk Basket Union - Vendsyssel
  • Vendsyssel Landboungdom
  • Foreningen Bogby9520
  • Blokhus Strand Bådelaug
  • Aalborg Garden
  • Ingstrup Forsamlingshus – Borgernes Hus

Danmarks øvrige TV2-regioner har også fundet deres ti nominerede. I første omgang handler det, for de nominerede fællesskaber, om at vinde den regionale pris på 50.000 kroner.

De fællesskaber, der vinder den pris i de otte TV2 regioners sendeområder, mødes i landsfinalen, hvor en pris på yderligere 100.000 kroner er på spil. 

I løbet af de næste måneder vil der blive produceret små portrætfilm af alle de nominerede fællesskaber, og til september kan alle seere og brugere sms-stemme på deres favorit her på tv2nord.dk/ff.

Vinderen offentliggøres fredag den 28. september, som også er ”Frivillig Fredag” – Danmarks nationale frivilligdag.

Herefter bliver der åbnet for den landsdækkende afstemning blandt de otte finalister fra hele landet. Vinderen af landsprisen offentliggøres ved et stort tv-show 3. november. Et show som vises på alle TV 2 regioners tv-kanaler og hjemmesider.

Så følg med - vi er slet ikke færdige med at hylde fællesskaberne!

Forsiden lige nu