Kø på motorvej

Kø mandag morgen

Der er massiv kø i sydgående retning på motorvejen nord for Limfjordstunnellen.

Bilister holder stille på motorvejen ved afkørsel 21 Nørresundby Nord, og køen begynder ved Vendsyssel-sammenfletningen.

Trafikken er altså mere eller mindre gået i stå her kort efter klokken 7 på motorvejen, hvor E45 og E39 fletter sammen i sydgående retning.

Ifølge trafikken.dk skyldes kødannelsen, at der er sket et sammenstød mellem en bil og en lastbil på strækningen.

Meldingen fra trafikanter lyder nu, at der også er kø omkring Vodskov, og mange bilister har på grund af uheldet på motorvejen valgt at tage landevejen, så også her er der nu visse steder kø og andre steder blot tæt trafik.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord