Kæmpe chance ødslet væk

FC Hjørring har netop brændt en af de mange chancer holdet havde mod Brønshøj. Foto: Henriette Maj Pedersen

Trods en mand i overtal det meste af kampen og et straffespark måtte FC Hjørring nøjes med uafgjort 1 - 1 hjemme mod Brønshøj.

Når man ikke kan udnytte 11 mod 10 i 60 minutter og en hundredeprocentschance i form af et straffespark, ja så er det altså svært at vinde fodboldkampe.

Det måtte FC Hjørring sande i tirsdagens kamp mod Brønshøj i 1. division. Det var Simon Nagel, der sendte et straffespark i hænderne på Brønshøjs målmand, og han ærgede sig efterfølgende gevaldigt over den brændte chance:

- Jeg synes egentlig, vi gør det rigtig godt i dag. Vi får spillet bredt, kørt den ud til vores kanter og slået nogle indlæg. Det var fornuftigt spil med en mand i overtal. Det man kan sætte en finger på, er at vi ikke får scoret på de chancer, vi skaber, fortæller Simon Nagel til nordjyske.dk.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord