Kæmpe Disneyshow til Aalborg

Det verdensberømte isshow High School Musical - The Ice Tour kommer nu til Danmark. Eneste showsted bliver Gigantium i Aalborg.

Isshowet gæster Danmark i skolernes efterårsferie med ikke mindre end ni shows, hvor der til hvert show er plads til 3.963 publikummer. Billetsalget starter mandag den 28. april. Musikarenaen Gigantium omdannes i forbindelse med showet med endnu en kæmpe skøjtehal.

Disney har i isshowet High School Musical - The Ice Tour, rullet den helt store kreativitet ud, baseret på de to globale filmsucceser High School 1 og High School 2. De to film om livet mellem venner på en high school, har siden 2006 dannet baggrund for både tv-serier, teatermusicals, filmenes soundtrack har fået topplaceringer på alverdens hitlister, computerspil og nu kommer så det verdensturnerende isshow.

Både AaB af 1885 og Aalborg Kongres & Kultur Center er begejstrede over, at kunne vise Disney's High School Muscial - The Ice Tour, i Danmark. Historiens kerne er børn, der er tro overfor sig selv. Ligesom børnene i filmene, kender de skøjteløbere, som Disney har castet til disse isshows, alt til at række ud efter deres drømme.

Skøjtestjernerne i showet er af højeste karat, og flere kan bryste sig af deltagelse i både olympiske mesterskaber og verdensmesterskaber. Så de ledende roller, som Troy, Gabriella, Ryan, Sharpay, Chad og Taylor får unge, som selv har udlevet de drømme, High School universet handler om.

Formand i AaB af 1885, Jesper Møller, er glad og stolt over at kunne præsentere et show af denne kaliber.

- Det glæder mig, at vi nok engang er lykkedes med at hente en verdenssucces til Nordjylland, og jeg er sikker på, at Gigantium Arena vil danne en perfekt ramme om et isshow i absolut verdensklasse. Publikum kan roligt begynde at glæde sig.

Direktør Ernst Trillingsgaard for Aalborg Kongres & Kultur Center siger:

- Det er fantastisk, at det nu er lykkedes os at få en kontrakt på plads med Disney, og publikum til de 9 forestillinger kan vente sig en helt unik oplevelse.

Disney's isshow spiller fra torsdag den 16. oktober til søndag den 19. oktober med i alt ni forestillinger.


Seneste nyt

fra Nordjylland