Kærestepar udsat for røveri i Kildeparken

Par fik frarøvet penge fra udenlandsk mand natten til søndag.

Natten til søndag omkring klokken 3.15 blev et kærestepar bestående af en kvinde på 26 år og en mand på 24 år frarøvet nogle penge, da de kom gående i Kildeparken i Aalborg.

- De to var på vej hjem fra arbejde og havde gået fra Boulevarden, ned gennem banegårdstunnellen hen til Kildeparken. De gjorde et stop ved den indtørrede sø, hvor der sprang en udenlandsk udseende mand frem og forlangte penge på gebrokkent engelsk, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg

Han oplyser, at parret blev truet med et våben. De tror, det var en kniv.

Den 24-årige smed 500 kroner på jorden, og hans kæreste stak imens af på sin cykel.

- Den udenlandske mand tog pengene og løb væk fra stedet mod Kærlundsvej i sydgående retning. Parret er chorkerede men er uskadte, siger vagtchefen.

Gerningsmanden beskrives som mørk i huden, spinkel af bygning, 160 til 170 centimeter høj og mellem 25 og 40 år. Han var iført en dynejakke eller sweatshirt i turkis eller lyseblå med en lynlås foran.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner i sagen. De kan kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland