Kærligheden blomstrer i livets efterår

Erling Mehlsen og Rita Rukjær mødte hinanden, da han var 96 år og hun var 80. For et år siden besluttede de at flytte sammen.

Man siger at kærligheden har ingen alder, og det er Erling Mehlsen og Rita Rukjær på mange måder et glimrende eksempel på. De mødte første gang hinanden, da Erling var 96 år og Rita var 80. Her otte år senere er de netop flyttet sammen som 103 og 87-årig.

Du var ikke på jagt, men jeg kan huske, at jeg gerne ville have en pige i huset igen

- Jeg boede ti år alene, efter min mand døde. Men så var der jo nogle damer i min bridgeklub, der skulle lege Kirsten Giftekniv, så de fik mig overbevist om at ringe til Erling, fortæller Rita fra sofaen hjemme i Sæby, hvor hun nu bor med Erling.

De har begge levet hele liv, før de mødte hinanden. Erling har været gift i sammenlagt 65 år og med to forskellige kvinder. Rita nåede at være gift 40 år med sin mand, inden han gik bort. Nu er de startet på et nyt kapitel sammen i den sene pensionsalder.

- Du var ikke på jagt, men jeg kan huske, at jeg gerne ville have en pige i huset igen, fortæller Erling, med

- Vi lever sammen, som gamle ægtefolk gør det. Måske endda bedre end gamle ægtefolk, for Ritas og mit forhold er så nyt, at vi ikke rigtig er uenige om noget endnu, siger han.

De beskriver hinanden som nære venner, der bor sammen, og siger, at de hygger sig med hinanden. I en ung persons øre lyder det umiddelbart som noget, der kunne minde om et kæresteforhold.

Jamen man kan da godt kalde det kærester i den forstand, at vi jo gerne vil hinanden det godt, og at vi støtter hinanden

- Jamen man kan da godt kalde det kærester i den forstand, at vi jo gerne vil hinanden det godt, og at vi støtter hinanden. Og der var da også en lille forelskelse i starten, fortæller Rita.

- I den alder vi har, der handler det jo utrolig meget om at støtte hinanden, også i sygdomstider, forklarer Erling.

De har begge oplevet det meste, som livet har at byde på. Også at være alene i en alder, hvor ingen ønsker at sidde alene. Derfor er de også taknemmelige for, at de i deres alder igen kan være to.

- Det betyder da rigtig meget, for jeg må nok indse, at havde Rita ikke været der, så skulle jeg sidde alene. Jeg kunne nu nok spise alene og så videre, da jeg var mig selv, men at drikke rødvin alene, det har fanden skabt, griner Erling.

- Har vi ikke ligesom fundet ståstedet nu, hvor vi siger, at nu har vi det godt, siger Rita.

- Jo, svarer Erling med det samme.


Seneste nyt

fra Nordjylland