- Jeg glemmer aldrig noget af det sidste, han sagde til mig. Han sagde' det skal nok gå lille mor', og det troede vi jo på, fortæller 72-årige Ella Jürs om det forløb, der i sidste ende endte med at tage livet af hendes elskede mand, Kaj, for otte år siden.

- Han fik et galdestensanfald, og det ødelagde hans bugspytkirtel, og den kan man jo ikke leve uden. Så han stod ikke til at redde, fortæller hun tydeligt berørt.

Kaj Jürs døde kort inden han skulle have fejret sin 65-års fødselsdag. Forud havde han oplevet 45-års lykkeligt ægteskab med Ella. 45 år, der gav dem tre børn og tre børnebørn, og hvor kærligheden altid var en del af ægteskabet.

- Der var aldrig nogen, der var i tvivl om, at Kaj og mig vi elskede hinanden. Vi kunne også sagtens kysse hinanden, selv hvis der var andre til stede, fortæller Ella fra lejligheden i Brønderslev.

Jeg glemmer aldrig noget af det sidste, han sagde til mig. Han sagde' det skal nok gå lille mor'

Ella og Kaj mødte hinanden første gang som 17-årige på Brønderslev Marked. De blev introduceret for hinanden gennem fælles venner, og der var aldrig tvivl om, at de to skulle finde sammen, husker Ella.

- Jeg synes jo, at han var den bedste fra starten. Han var sgu så flot, siger hun.

- Så blev vi kærester i et par år, og så blev vi ellers gift, da vi skulle have vores første barn.

Sammen nåede de at opleve de fleste af livets store højdepunkter, men de fik aldrig mulighed for at nyde deres otium i fællesskab, da Kaj blev ramt af den sygdom, der i sidste ende kostede ham livet.

- Det var utrolig hårdt for mig og min familie. I starten var vi allesammen på kirkegården tre-fire gange om ugen, fortæller Ella.

- Jeg havde en god veninde, der fortalte mig, at der ville gå tre år, før jeg kunne gå på kirkegården uden at græde. Og hun fik ret, fortæller hun tydeligt berørt.

Siden sin mands død har Ella levet alene. I dag bor hun for sig selv i en lejlighed i Brønderslev. Det passer hende fint, for hun har aldrig overvejet at finde sig en ny at dele livet med.

- Det er aldrig faldet mig ind. Jeg kan nok gå til fester og hygge mig og danse, men det ligger jeg ikke noget i. Jeg tror altid, at jeg vil sammenligne, og der er ingen som Kaj. Jeg har haft en god mand, og det er rigeligt for mig, siger hun.

I dag er Ella med hendes egne ord kommet videre. Hun fortæller, at hun stadig tænker på sin mand hver eneste dag, men det er ikke noget, der gør hende ked af det længere. Ifølge hende har hendes venner og børn spillet en enormt vigtig rolle i, at hun ikke føler sig ensom.

- Mine venner og mine børn støtter mig helt fantastisk. Jeg elsker at få krammere af min søn, for det plejede far også at gøre, og han har lovet mig, at dem får jeg hver eneste gang, at han besøger mig, fortæller Ella med et stort smil.

Hun tager stadig på kirkegården for at besøge Kaj hver eneste uge. Der finder hun en helt speciel ro, fortæller hun.

- Så står jeg og tænker på alle de glade tider, vi har haft sammen. Jeg tænker på vores dejlige børn og på alle de gode tanker. Jeg har affundet mig med at være alene. Så det skal nok gå alt sammen, fortæller Ella.