Kajakentusiaster på lavt vand

Foto: Lars Christoffersen

[size=2]137 havkajak-enthusiaster er i disse dage samlet i Farsø til årets Sommertræf - her kan de mange roere lære mere om sikkerhed og udvikle nye færdigheder indenfor sporten, og her var det lave vand ved Farsø en udfordring. [/size]

På trods af lavvande, så er der højt humør i Farsø.

- Der er noget fantastisk beroligende ved vandet. Lige så skræmmende som det kan være, når der er vind og store bølger, så er der også noget meget, meget beroligende ved det. Jeg bliver altid så afslappet at jeg er ved at falde i søvn herude, siger Pernille Svendsen fra Svendborg til TV2/Nord.

Leon Sommé er hentet til Farsø fra USA for at lære de danske kajakroere at blive et med kajakken.

- Det er dejligt. Vejret er smukt, og det har vi altid hørt, at det skulle være. Og folk er rigtig venlige og de giver os rigtig god mad, siger Leon Sommé til TV2/Nord.

Det lave vand ved Farsø kan godt blive for meget af det gode.

- Det der er lidt specielt det her, det er, at der er så lavt. Og andre steder, hvor vi er, der er meget dybt, store bølger, så vi har også haft to ture ude til Hanstholm for at surfe og mærke de store bølger, siger formand for Havkajakroerne Mikkel Gundersen til TV2/Nord.

Kajakroerne skal både øve balancekunster og livsvigtige redningsøvelser.

- De er rigtig dygtige. Jeg vil sige, at niveauet her i Danmark er rigtig højt. Så det gør det rigtig sjovt for os at have med folk at gøre, som går rigtig meget op i den her sport og som nyder det, siger Leon Sommé til TV2/Nord.

En uges træf giver plads til andre ting end vigtige øvelser.

- Jeg har fået nye venner over hele landet, hvor jeg tidligere måske kun har haft venner i mit nærområde, så har jeg venner i hele landet nu, så det er jo en mulighed for at møde de venner og det er en mulighed for at dele nogle interesser og man kan nørde lidt om det sammen, siger Pernille Svendsen til TV2/Nord.

Flere nyheder fra TV2 Nord