Kameramand slipper for politisag efter sexsag

Personen, der står bag de hemmelige optagelser af sex-seancerne i kælderen på Aalborg Universitet, bliver ikke meldt til politiet.

Den person, der står bag de optagelser, som i december afslørede sexorgier i kælderen på Aalborg Universitet, slipper uden en politisag. Det fortæller universitets bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn. 

Før jul kunne TV2/Nord afsløre, at en professor på universitetet havde afholdt sexorgier i et teknikrum i kælderen på universitetet.  Et af møderne blev i al hemmelighed optaget med et webkamera, som den anonyme kameramand havde sat op i rummet. Optagelserne blev efterfølgende overdraget til ledelsen på Aalborg Universitet. På optagelserne ser man tre munkekutteklædte mænd have sex med en kvinde i timevis. 

Universitetet ønsker ikke at lægge sag an mod kameramanden, selvom vedkommende har bevæget sig ind på universitets område og sat et kamera op. Ifølge bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn ser ledelsen ingen grund til at lave en politisag ud af det, fordi kameramanden har handlet i god tro og i affekt. 

Den pågældende professor har fået en mundtlig påtale og er fortsat ansat på universitet.


Seneste nyt

fra Nordjylland