Kan du vente til juleaften med at skrabe sidste felt?

Foto: Brian Bergmann, Scanpix

Julemåneden melder snart sin ankomst, og for mange er december lig med en skrabejulekalender. Men kan du vente til juleaften med at skrabe det sidste felt?

Der skal snart bladres om på december i kalenderen, og det betyder for mange julehygge, kalenderlys og skrabejulekalendere. Siden 1994 har Quick Skrabejulekalender fra Danske Spil været på gaden, og det er efterhånden blevet en fast juletradition for mange danskere at skrabe sig vej mod millionen frem mod juleaften.

- Skrabejulekalenderen er blevet en juletradition for rigtig mange, noget man bare skal have i julen ligesom et kalenderlys. Vi har i flere år oplevet en stigende efterspørgsel på vores Quick Skrabejulekalender, og i 2015 var vi meget tæt på at melde udsolgt. Så vi mærker bestemt den stigende efterspørgsel, siger Pernille Mehl, der er direktør i Danske Lotteri Spil.

Du husker måske den klassiske reklame for julekalenderen, hvor pigen med den løftede pegefinger afslører sin far i at skrabe julekalenderen før tid. En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Danske Spil viser imidlertid, at det ikke kun er i reklamen, at der bliver skrabet forud.

Undersøgelsen afslører, at 57 procent af danskerne har skrabet en låge før tid i julekalenderen. I forhold til at skrabe hele julekalenderen før tid, er der store regionale forskelle. 49 procent af nordjyderne har tidligere skrabet hele julekalenderen før tid, mens østjyderne er noget artigere. Kun 38 procent af dem skraber hele kalenderen før juleaften.

I Vestjylland kribler spændingen til gengæld i fingrene på julekalenderejerne. Her har hele 58 procent af de adsprugte skrabet en julekalender før tid.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord