78-årig pilot: - Jeg bliver ved så længe, jeg kan

Selv som 78-årig fortsætter Jørgen Winther ivrigt sit arbejde som pilot. Han er én af de nordjyder, vi møder i serien om en række nordjyder, der selvom de har nået pensionsalderen, slet ikke kan stoppe med at arbejde.

Jørgen Winther har for længst nået pensionsalderen, men har ingen planer om, at stoppe.

- Det er en stor drengedrøm, at jeg er blevet uddannet pilot og jeg bliver ved så længe jeg kan, siger den 78 årige Jørgen Winther fra Gjøl.             

Han hører til de arbejdsivrige nordjyder, som kærligt omtales som duracell-kaniner, fordi de bliver ved med at arbejde. De er ikke færdige med deres arbejdsliv.

Selv om Jørgen Winther har fløjet i 60 år og har mere end 25.000 landinger bag sig, så er han langt fra færdig med, at flyve.

- Jeg ved godt, at det stopper en dag, men ind til den tid kommer vil jeg nyde at flyve.

Han er også meget glad for, at han stadig kan undervise kommende piloter og være med til at opgradere certifikater.


Seneste nyt

fra Nordjylland