I det arktiske område åbnes der op for nye sejlruter. Det betyder, at overvågningsmissioner i og omkring Grønland opgraderes til 365 dage om året. Det sker med fly fra Flyvestation Aalborg. Det giver god mening, siger en af de luftfartøjskaptajner, der varetager opgaven i det arktiske område.
- I de 18 år jeg har har været på missioner, kan jeg se, at isen skrumper, fortæller Kristian Kjær.
Kristian Kjær, der sidder til venstre i cockpittet, er med til at håndhæve Rigsfællesskabets suverænitet og det sker med flere militære overvågningsmissioner. I forsvarsforliget frem til 2023 er det besluttet, at øge overvågningen af arktiske luftrum.
I denne artikel følger vi Kristian Kjær, der har ansvaret for mange af overvågningsmissionerne i og omkring Grønland.
Han har selv set, hvordan isen smelter og forandrer området. For første gang i menneskets historie åbner et nyt ocean sig for menneskelig trafik. Pludselig kan man sejle nordover og det er derfor, der er storpolitisk interesse for farvandet nord for Grønland.
- Vi har nogle gletsjere, som er tæt på der, hvor vi lander, og det er tydeligt at se efter de her efterhånden 18 år, som jeg har været der, at gletsjeren har trukket sig tilbage, fortæller han.
De tider, hvor det mest var polarforskere og eventyrere, der interesserede sig for Arktis, er ovre. I dag er verdens ledere også optaget af området omkring Nordpolen, nok ikke fordi, der er isbjerge, men mere på grund af olie, handel og militærbaser.
- Jeg er stolt, siger Kristian Kjær. Han er luftfartøjskaptajn i flyvevåbnet og synes det er stort, at være med til at sikre kongerigets suverænitet.
På Flyvestation Aalborg er han i gang med at tjekke vejrudsigten og gøre klar til afgang. Han glæder sig altid til at sætte kursen mod Mestersvig i Nordøstgrønland. Med ombord er TV2/Nords videojournalist Michael Andersen, som har lavet den smukke og interessante reportage Mission Mestersvig.
Den øgede overvågning betyder, at et af de fire Challenger-fly fra Flyvestation Aalborg nu opholder sig i Grønland på skift.
Challenger-fly kan blandt andet bruges til at spotte folk i havsnød og olieforurening, men de bruges også til at flyve ministre og kongelige rundt i verden.
Men gradvist bruges de nu mere og mere i Grønland.
- I takt med at den globale opvarmning, der gør at indlandsisen smelter, så bliver det interessant med passage af skibe, hvis man kan åbne nye sejlruter. Det er der et sikkerhedsaspekt i, og den er forsvaret med til at løse, fortæller presseofficer i flyvevåbnet, Morten Valentin Jensen.
Kommer et fly ind i det danske territorium uden tilladelse er det en krænkelse af landets suverænitet.
Verdens næststørste ismasse er inden for de seneste årtier skrumpet så meget, at det har åbnet op for nye sejlruter, som Rusland, USA og Kina følger tæt.
Luftfartøjskaptajn Kristian Kjær fra Aalborg har også fulgt udviklingen og siger:
- Der bliver mere og mere åbent omkring Grønland, fortæller han.
Der er fokus på Grønland. Verdens mægtigste mand har også et godt øje til verdens største ø. Den amerikanske præsident Donald Trump var angiveligt klar til at købe Grønland for et stort engangsbeløb.
Han nåede at lufte sine købsplaner før et planlagt statsbesøg i Danmark.
- Absurd, lød det fra Danmarks statsminister, Mette Frederiksen.
Det fik Donald Trump til at aflyse et planlagt statsbesøg med kort varsel.
Danmark har ansvaret for overvågning og suverænitetshævdelse i Grønland. - Det er et område, som skal styrkes og har samme prioritering, som forebyggelse af terror, siger forsvarsminister Trine Bramsen, (Soc.dem.)
Basen blev i 1950'er under den kolde krig opført som et tophemmeligt projekt under kodenavnet "Operation Blue Jay" som led i det amerikanske forsvarsanlæg på Grønland, kaldet Bluie West. I denne forbindelse blev områdets oprindelige grønlandske befolkning tvangsflyttet til Qaaung.
Gennem årene har basen desuden fungeret som radarstation med to formål; Dels i forbindelse med fredelige formål som meteorologi dels miltært som en del af de varselssystemer, der skulle kunne advare USA ved et eventuelt ballistisk atommissilangreb.
Anlæggelsen blev i 1958 påbegyndt som en base under Grønlands indlandsis.
I 1968 styrtede et USAF B-52 bombefly ned på isen i nærheden af Thule Air Base. Straks efter ulykken blev det bekendtgjort, at flyet medbragte kernevåben, hvilket udløste en efterfølgende debat om den danske atomvåbenpolitik, da den daværende regering offentligt havde sagt at der igen atomvåben var. Thule Air Base var en nødlandingsplads for alle fly i det artiske område.
Grønland er 50 gange større end Danmark, og til sammenligning er landets befolkning 57.000 mennesker.
- Vi flyver også med små grupper fra Siriuspatruljen, fortæller Kristian Kjær.
Det er netop sådan en opgave, der hører til dagens mission, og den indebærer, at han og besætningen flyver til Island. Han er glad for at der aldrig er to dage, der er ens.
Fem unge mænd fra Siriuspatruljen har haft orlov og været til tandlæge på Island.
Nu er de klar til at vende tilbage til opgaver, der venter i Grønland. Der er depoter, der trænger til at blive fyldt op.
Eksperter forventer, at der kommer mere civil aktivitet i området. Det vil være krydstogtskibe, og mere trafik fra transport og shipping i forbindelse med olieudvinding og minedrift.
- Samtidig er der også en situation, hvor stemningen over for Rusland er blevet mere højspændt, end den har været tidligere. Så der er en øget opmærksomhed på Arktis i al almindelighed, siger Kristian Søby Kristensen, (KU).
Han mener ikke, at man kan afvise stigende spændinger i forholdet mellem Rusland og Vesten har spillet ind på beslutningen om, at forsvaret nu begynder at indtage rummet over Arktis.
PET åbnede en filial i Grønland i 2018 for at være tættere på, og holde øje med fremmede magters mulige spionage mod kongeriet.
Det er ikke første gang i historien, at Danmark sikrer kongerigets suverænitet.
Hans Egedes-kortet over Grønland fra 1741 viser et dansk krigsskib i Diskobugten i Vestgrønland. Skibet udstråler med sine kanoner og sit dannebrogsflag magt og kontrol, og det viser, at den dansk-norske konge var parat til at bruge våbenmagt for at beskytte sine krav og rettigheder i Grønland.
Kilde: Det Gamle Grønlands Nye Perlustration (1741)
Det er iøvrigt heller ikke første gang en amerikansk præsident har givet udtryk for at han gerne vil købe Grønland. Den tidligere præsident i USA, Henry Truman har også luften tanken.
Missionen er slut og Kristian Kjær og besætningen er tilbage på Flyvestation Aalborg.
- Missionerne er mere end et job for mig. De er berigende og jeg tager
glad på arbejde og jeg går glad hjem igen.
Mit arbejde gør en forskel og flysædet skal ikke byttes ud med noget andet job i denne verden, slutter han.
