Karin Kildedal død - 69 år gammel

Karin Kildedal, socialrådgiver og forsker, blev 69 år.

Den 69-årige forsker på Aalborg Universitet og socialrådgiver Karin Kildedal er sovet stille ind omgivet af den nærmeste familie.

69-årige Karin Kildedal sov ind i sit hjem natten til den 9. februar. Hun er af de fleste kendt som forkæmper for børn og unge.

Karin Kildedal lagde mange arbejdstimer i socialt arbejde især med børn, der havde brug for anbringelse uden for hjemmet. Hun kæmpede også imod offentlige myndigheders sjusk og svigt og mange vil huske hende som talerør for børnesager i både tv, radio og aviser.

I begyndelsen af sit arbejdsliv arbejdede hun i det gamle Nordjyllands Amt med anbringelse af børn og unge. Derefter tog hun en ph.d-grad og blev adjunkt og lektor på Aalborg Universitet. Sideløbende underviste hun på døgninstitutioner og holdt oplæg rundt om i landet.

 

Har du et godt tip?