Karim Zaza indstiller karrieren

Den 39-årige Vendsyssel-målmand afslutter sin aktive karriere med udgangen af sæsonen.

Karim Zaza, der siden 2011 har spillet for Vendyssel FF (daværende FC Hjørring) har besluttet at indstille karrieren.

Den 39-årige keeper stopper med udgangen af sæsonen. Han har gennem sæsonen døjet med knæskader, og har nu truffet den tunge beslutning, meddeler klubben på sin hjemmeside.

- Karim Zaza er uden tvivl den største profil i Vendsyssel FF's historie, og har haft en stor rolle i klubbens fremmarch både på banen og uden for banen, skriver klubben.

Zaza kom til Vendsyssel fra AaB, men har også spillet for både OB og Brøndby, ligesom han har haft fem landsholdsoptrædener for Marokko.

Klubben skriver, at de håber at kunne beholde Karim Zazas ekspertise i klubben ved at tilknytte ham i en anden funktion end spiller.


Seneste nyt

fra Nordjylland